Ekstraordinær generalforsamling
Dato: Fredag d. 21. august 2026
Ekstraordinær generalforsamling
mandag den 31. august 2026 kl. 18.00 i klubbens lokaler.
Invitation
Kære medlemmer samt forældre og værger til medlemmer under 16 år
Silkeborg Taekwondo Klub indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling:
Generalforsamlingen afholdes som følge af de seneste ændringer i bestyrelsens sammensætning, der gør det nødvendigt at afholde valg til flere ledige og midlertidigt besatte poster. Derudover gives en kort orientering om bestyrelsens afgørelse i en eksklusionssag.
Bestyrelsen er orienteret om, at DTaF vil være repræsenteret med én eller to personer. Deres deltagelse som observatører med taleret forelægges til godkendelse under punkt e.
Dagsordenen samt oplysninger om deltagelse, stemmeret og valgbarhed fremgår nedenfor.
Dagsorden
1) Velkomst og praktisk orientering ved den fungerende formand.
2) Valg af dirigent.
3) Valg af referent.
4) Dirigenten gennemgår:
· Om generalforsamlingen er rettidigt og korrekt indkaldt efter §§ 7 og 10.
· Hvem der har adgang til generalforsamlingen.
· Hvem der har taleret.
· Hvem der har stemmeret.
· Hvem der kan stille op til bestyrelsen.
· Hvordan afstemninger og valg gennemføres.
5) Godkendelse af, at DTaF deltager med én eller to observatører med taleret.
6) Orientering om bestyrelsens afgørelse i en eksklusionssag ved den trivselsansvarlige (fungerende kasserer) og, hvis det ekskluderede medlem kræver det, forelæggelse af afgørelsen for generalforsamlingen, jf. vedtægternes § 6.
7) Valg til ledige og midlertidigt besatte poster i bestyrelsen:
· Valg af formand frem til den ordinære generalforsamling i 2027.
· Valg af næstformand frem til den ordinære generalforsamling i 2028.
· Valg af kasserer frem til den ordinære generalforsamling i 2028.
· Valg af bestyrelsesmedlem frem til den ordinære generalforsamling i 2027.
· Eventuelt valg af forældrerepræsentant, hvis posten bliver ledig, frem til den ordinære generalforsamling i 2027.
· Valg af 1. suppleant frem til den ordinære generalforsamling i 2027.
· Valg af 2. suppleant frem til den ordinære generalforsamling i 2027.
· Sekretær – ikke på valg: Rico B. Andreasen fortsætter til den ordinære generalforsamling i 2027.
8) Eventuelt.
Relevante bestemmelser i de gældende vedtægter
Indkaldelse og adgang
· Ved en ekstraordinær generalforsamling gælder bestemmelserne i § 7 om indkaldelsesmåde og udsendelse af dagsordenen, jf. § 10.
· Alle aktive og passive medlemmer samt forældre eller værger til medlemmer under 16 år har adgang, jf. § 7.
· Aktive og passive medlemmer har taleret, jf. § 7.
Stemmeret
· Stemmeret kræver, at medlemmet har været registreret som taekwondomedlem i klubben i mindst tre måneder forud for generalforsamlingen og ikke er i restance til klubben, jf. § 7.
· Stemmeretten kan kun udøves ved personligt fremmøde eller af en forælder til et medlem under 16 år, jf. § 7.
· Medlemmer under 16 år og deres forældre eller værger har ikke stemmeret i økonomiske anliggender, jf. § 7.
Valgbarhed og bestyrelsens sammensætning
· Valgbare personer skal som minimum være fyldt 18 år, jf. § 8. Vedtægterne indeholder ikke en særskilt frist for at meddele sit kandidatur.
· Mindst halvdelen af bestyrelsens seks hovedmedlemmer skal være aktive udøvende medlemmer, jf. § 11.
· Forældrerepræsentanten skal på valgtidspunktet have mindst ét aktivt trænende barn på børne- eller juniorholdet, jf. § 11.
· Hvis der ikke kan findes en forældrerepræsentant, er bestyrelsen gyldig med de fem øvrige bestyrelsesmedlemmer og de to suppleanter, jf. § 11.
Valg og afstemninger
· Generalforsamlingen vælger en dirigent, som ikke må være medlem af bestyrelsen, samt en referent, jf. § 9.
· Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, medmindre vedtægterne fastsætter særlige krav, jf. § 9.
· Dirigenten bestemmer afstemningsmåden, jf. § 9.
· Hvis et stemmeberettiget medlem kræver det, skal en afstemning eller et valg gennemføres skriftligt, jf. § 9.
· Enhver afstemning om eksklusion skal gennemføres skriftligt, jf. § 9.
Praktisk gennemførelse af bestyrelsesvalgene
· Valgene gennemføres post for post i den rækkefølge, der fremgår af dagsordenen.
· Kandidater kan meddele deres kandidatur, når den pågældende post behandles.
· Valgene afgøres ved simpelt stemmeflertal.
· Valgresultatet og den valgte persons valgperiode føres til referat.
Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne
Rico B. Andreasen – sekretær